Museumsquartier Wien

Museumsquartier Wien, MQ, kunst- og kulturcenter ved Messeplatz i det centrale Wien, åbnet i 2001. Den arkitektoniske grundstamme i det 60.000 m2 store bygningskompleks er de tidligere kejserlige stalde (1713), tegnet af J.B. Fischer von Erlach. MQ rummer Kunsthalle Wien, børnemuseum, kulturlaboratoriet Quartier21, tobaksmuseum, kunstnerværksteder samt centre for dans og performance, arkitektur og multimedier. To af MQs markante nybygninger, en sort kube i basalt og en hvid i kalksten, er tegnet af brødrene Laurids (f. 1941) og Manfred Ortner (f. 1943) og rummer hhv. Leopold Museum, som viser østrigsk modernistisk kunst (Egon Schiele, Gustav Klimt mfl.), og Museum Moderner Kunst Stiftung Ludwig Wien (MUMOK), der udstiller moderne international kunst med hovedvægt på popkunst, foto- og nyrealisme, Fluxus og installationskunst.

Museets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig