Musa er Koranens navn for Moses. De væsentligste træk fra den bibelske historie om ham genfindes som spredte episoder i Koranen. Særligt fremhæves hans kamp mod Firawn 'Farao' og udfrielsen af Israels børn fra Egypten. Musa anses for profet og sendebud og modtog fra Gud al-Tawrah 'Torahen', hvis indhold Koranen hævder at bekræfte. Musa betegnes i islamisk tradition som Kalim Allah 'den, der har talt med Gud'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig