Faktaboks

Murray Perahia
Født
19. april 1947

Murray Perahia er en amerikansk pianist, bosat i England. Som den første amerikaner vandt han klaverkonkurrencen i Leeds i 1972. Perahias musikalske oprigtighed og følsomme klangbehandling gør ham til en eftertragtet fortolker af især romantisk musik, og han har bl.a. indspillet alle Wolfgang Amadeus Mozarts og Ludwig van Beethovens klaverkoncerter. I 1990'erne tog han også Johann Sebastian Bachs cembalo/klaverværker op med bl.a. en fremragende indspilning af Goldbergvariationerne (2000).

Murray Perahia dyrker desuden kammermusik og dirigerer ofte selv fra klaveret. I 2009 blev han udnævnt til leder af Jerusalem Music Centre (grundlagt i 1973) i Jerusalem.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig