Moshe Hajim Luzzatto, 1707-1746, hebraisk kabbalist og forfatter, født i Padova. Han stod i spidsen for en kreds af kabbalister, der gennem mystiske spekulationer havde til hensigt at fremskynde forløsningsprocessen. I 1727 oplevede han himmelske visioner og åbenbaringer, som han nedskrev, men han følte sig tvunget til at gemme stoffet pga. dets farlige karakter. Samtidig blev han forfulgt af rabbinerne for sin tilknytning til Shabtai Zvi, som i 1665 udråbte sig til messias. I 1735 flygtede han til Amsterdam for i 1743 at drage til Palæstina, hvor han døde under en pest. Selvom hans hovedbeskæftigelse var kabbala, er han især kendt for sin etiske traktat De frommes vej (1740), som i let rabbinsk hebraisk viser vejen til en moralsk-religiøs fuldkommenhed. Den blev en af de væsentligste tekster inden for jødisk etik. Luzzatto skrev i 1724 det første hebraiske drama med historisk stof, hentet i Bibelen, Fortællingen om Samson. Den fulgtes af Styrkens tårn (1725) med forbillede i Battista Guarinis hyrdespil fra 1590. I 1743 kom det allegoriske, mystiske kærlighedsdrama i tre akter, Lovprisning til de retskafne. Luzzattos værker havde en mærkbar indflydelse på haskalah-forfatterne i 1800-t.