Morten Zeuthen

Faktaboks

Morten Zeuthen
Født
19. juni 1951

Morten Zeuthen under en koncert i 2009 på kulturcentret Tuskær ved Fjaltring. Foto: Karl Bencke.

.

Artikelstart

Morten Zeuthen, f. 19.6.1951, dansk cellist, uddannet hos Paul Tortelier og Asger Lund Christiansen. Morten Zeuthen spillede i Sjællands Symfoniorkester og i Det Kongelige Kapel, før han i 1978 blev koncertmester i Radiosymfoniorkestret. Fra 1996 har han været professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Morten Zeuthen var medstifter og medlem af Kontra-kvartetten 1973-2000, og fra denne periode stammer flere fremragende cd-indspilninger med kvartetten. Han har tillige gjort sig gældende i samspil med især pianisten Amalie Malling og som solist, bl.a. i uropførelser af soloværker og koncerter af danske komponister. På bl.a. den prisbelønnede indspilning fra 1994 af J.S. Bachs seks suiter for solocello spiller Morten Zeuthen på en Francesco Ruggeri-cello fra 1680.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig