Faktaboks

Morten Rostgaard Olsen
Født
20. september 1964

Morten Rostgaard Olsen er en fremtrædende dansk grafiker og skriftdesigner.

Han blev uddannet fra Danmarks Designskole (KADK) i 2000, og sammen med Ole Søndergaards Tegnestuearbejdede arbejdede han indtil 2006 med skriftdesign og skriftteknologi. Sideløbende udviklede han i et samarbejde med grafisk designer og siden professor i Design, Bo Linnemann (f. 1953), den populære skrift Kontrapunkt™.

I 2003 lancerede Morten Rostgaard Olsen skriftfamilien FF Olsen™, som blev valgt af Undervisningsministeriet til specialundervisning af dyslektikere. I årene 2005 og 2006 udviklede han skriften FF Max™, som med sine mange variantformer og 140 sprogtilpasninger har fået stor international udbredelse.

I 2006 dannede han sammen med grafikeren Ole Søndergaard den typografiske tegnestue Fontpartners, som har leveret designløsninger til mange danske og udenlandske virksomheder, herunder bl.a. bilfabrikken Opel i Tyskland.

Sideløbende med skriftudvikling har Morten Rostgaard Olsen i 2014-2015 i samarbejde med Henrik Birkvig været idémand og chefdesigner på udstillinger og på projektet FP København, der udover selve skriften København™ rummer en piktogramserie med Københavnske bygninger og seværdigheder.

Morten Rostgaard Olsen har foreløbigt ni skriftfamilier på verdensmarkedet for digitalfonte og har modtaget en række anerkendelser fra designkredse.

Litteratur

  • Olsen, Morten Rostgaard: FF OlsenTM – skriftdesign til læsesvage grupper (i: Grafiana. Årbog for Grafisk Museum 2002. S. 52-57)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig