Morastenene er en række hyldningssten for de svenske konger i middelalderen. Ved Mora äng nær Uppsala lå det tingsted, hvor kåringen af den svenske konge fra gammel tid fandt sted, og hvor han stående på Morastenen blev hyldet af folket. Derefter blev en udhugget sten lagt på kroningsstenen, hvor den lå til det næste kongevalg.

Der er bevaret 11 af disse sten i et lille museum på stedet; men det er uvist, hvor selve kroningsstenen lå. Museet rummer bl.a. stenen efter Erik af Pommerns kåring i 1396. Unionskongen Christian 1. synes at være den sidste, der blev hyldet her i 1457.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig