Montenegros nationalparker

Montenegro har en række nationalparker, som de senere år er blevet yndede skisportssteder, vandreruter og mountainbike-områder. En af de ældste parker er bjergskoven Biogradska Gora, der allerede tilbage i slutningen af 1800-tallet blev til en nationalpark. De fleste parker har været misligholdt i længere perioder grundet landets manglende ressourcer. Den stigende turisme har dog skabt et grundlag for renovering, og flere af parkerne i dag ved at blive genopbygget med nye turistcentre og ruter. Flere montenegrinske naturbevarelsesforeninger har udtrykt bekymring for, at økonomisk vækst i denne forbindelse får forrang for beskyttelse af naturen.

Montenegros største nationalparker er Lovćen, Shkodrasøen, Durmitor, Biogradska Gora og Prokletije. De fleste er aflukkede områder, hvor myndighederne kræver at besøgende skal betale for indgang og eventuelt for en guide. Indgangen koster ofte et sted mellem 5-10 euro.

De største vandreområder og stisystemer er omkring bjerget Lovćen, Durmitor og langs floden Tara samt bjegsøen Biogradska Gora og nord for byen Kolasin. Det største og mest veletablerede skisportsområde er Kolasin og Durmitor, hvor en hel skiindudstri er tilstede. Disse områder har primæret været besøgt af turister fra Montenegro selv eller fra nabolandene.

De senere år er der blevet udbudt flere muligheder for sejlsport langs floderne Tara og Zeta, som med deres vandfald og vej gennem bjergene udgør et unikt besøgsområde.

Shkodrasøen udgør den største og mest beskyttede naturområde, da det er et af Europas største ynglesteder for en række fugle. Søens mest imponerende ”beboer” er den dalmatiske pelikan. Omkring søen ligger derudover en række historiske klostre som Kom og Beska, en fængselsø og borgruiner som Zabljak. De fleste bådruter for turister starter i byerne Virpazar og Rijeka Crnojevića.