Momssvindel (Økonomisk kriminalitet)

Ved at udskrive fiktive fakturer påført aldrig betalt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms for levering af arbejdskraft bliver staten unddraget en indtægt svarende til typisk lidt over halvdelen af beløbet på regningen. Firmaet som udskriver slutregningen eller underleverandøren får som ”kompensation” for indbetaling af de fiktive regninger til svindelfirmaernes bankkonti udbetalt et beløb i kontanter svarende til typisk 85 procent af beløbet på de fiktive fakturer. Når Skattestyrelsen eller politiet slår til og lukker et svindelfirma får de typisk kun fat i en ganske lille del af de indbetalte millioner, da pengene sendes ud af landet umiddelbart efter, at de lander på svindelfirmaets bankkonto.

Danmarks mest omfattende sag om momssvindel døbt Operation Greed omhandler moms- og skattesvig for omkring 300 mio. kr. og har kørt ved domstolene siden 2018. Sagen er den første større af slagsen omhandlende den nye form for momssvindel, hvor rigtige virksomheder modtager fiktive fakturer og indbetaler til svindelselskaber, hvorfra pengene lynhurtigt overføres til udlandet. På grund af afholdelse af 155 retsmøder med afhøringer af et meget stort antal vidner har det ført til en dyb indsigt i denne form for kriminalitet.

I alt 850 rigtige virksomheder har fået udskrevet regninger fra svindelfirmaer i Operation Greed. Og omkring 85 pct. af det overførte beløb er blevet udbetalt i kontanter til enten indbetalerne af de fiktive fakturer eller dem som har leveret arbejdskraften til dem, der har betalt de fiktive fakturer. Kontanterne er typisk gået til aflønning af sort arbejdskraft eller til at berige modtageren.

Netmediet Finans og Dagbladet Information afdækkede tilbage i 2021, at 168 af de firmaer, som havde betalt fiktive regninger i Operation Greed efterfølgende gik igen som indbetalere af fiktive fakturaer til en håndfuld andre svindelselskaber, der har efterladt en ubetalt moms og skatteregning på mere end 300 mio. kr. Senere er dukket en række andre sager op, hvor de samme virksomheder er dukket op i flere svindelkomplekser som indbetalere af fiktive regninger.

Rekordindehaveren er det lille firma Sorø Metalopkøb, som inden selskabet lukkede i 2020 nåede at indbetale fiktive fakturer til såvel Operation Greed som syv efterfølgende svindelselskaber, hvor der blev efterladt en ubetalt moms- og skattegæld på 780 mio. kr.

Brugen af den nye form for momssvindel kræver en tilførsel af meget store kontantbeløb. Det er her man finder en del af forklaringen på, at mængden af kontanter i det danske samfund er vokset betragteligt over de seneste tyve år på trods af, at stadig flere danskere er gået næsten helt bort fra brug af kontanter.

I et par store sager fra henholdsvis 2021 0g 2022 omhandlende hvidvask samt moms- og skattesvig for flere hundrede millioner kr. har der i lighed med i en lang række andre sager været brugt det såkaldte Hawala-system til at styre pengestrømmen fra svindelselskaberne til modtagere i udlandet.

Ifølge undersøgelser foretaget af Kammeradvokaten og advokatfirmaet DLA Piper skønnes hovedparten af pengestrømmen i de to sager fra 2021 og 2022 gået til betaling af regninger hos europæiske firmaer for varer og tjenesteydelser leveret til firmaer og personer i Iran, Irak, Syrien, Libanon og Libyen.