Fra 1300-tallet er der bevaret breve og dokumenter affattet på oldslavisk. I de følgende århundreder opstod en højtudviklet historieskrivning. Krønikeforfattere som Grigore Ureche (1590–1647), Miron Costin og Ion Neculce (1672-1745) blev skønlitteraturens første kilder og forbilleder.

Frem til 1900-tallet var den moldoviske litteratur i realiteten sammenfaldende med den rumænske. Men efter 1924 blev den "borgerlige rumænske" litteratur erklæret for modpol til den "progressive moldoviske", der kom til orde i tidsskrifter som Moldova Literare.

Efter tøbruddet blev den moldoviske landsbylitteratur et vigtigt forum for kultur- og samfundsdebat. Fremtrædende repræsentanter er Anatoli Gujel (1922-2022), Ariadna Salari (1923-2016) og Ion Druta (1928-2023), der har gjort sig bemærket med romaner som Sorgens blade (1957) og Vor ungdoms fugle (1972), men tillige med sin respektløse attitude til den russiske "storebror". Siden midten af 1980'erne er navnlig den yngre forfattergeneration begyndt at søge tilbage til de romanske rødder og at orientere sig mod den franske litteratur.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig