Moissac. Af det romanske bygningskompleks er bevaret kirkens vestparti med den store skulptursmykkede portal fra ca. 1125, et hovedværk i romansk skulptur, og klostergården med en udsøgt samling kapitælskulpturer samt figurrelieffer.

.

Moissac, by i sydvest-Frankrig 60 km nordvest for Toulouse; ca. 12.500 indbyggere (2013).

Saint-Pierre var i middelalderen et af de største cluniacensiske klostre, fra 1047 tilknyttet moderklostret i Cluny.

Af det romanske bygningskompleks er bevaret kirkens vestparti med den store skulptursmykkede portal fra ca. 1125, et hovedværk i romansk skulptur, og klostergården med en udsøgt samling kapitælskulpturer samt figurrelieffer (tilskrevet Bernardus Gelduinus) fra ca. 1100.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig