Mohammad Rezâ Shajariân (1940-2020) var den måske mest feterede iranske sanger inden for den klassiske iranske musik.

Shajariân havde en enestående stemme og blev en af de førende sangere i Iran fra sin debut i 1959 indtil sin død. Hans sange tog ofte sit tekstlige udgangspunkt i klassisk, persisk poesi og viser en forkærlighed for emner fra den mystiske udgave af islam, sufismen. Shajariân var upolitisk i det meste af sit liv, men i de sidste ti år af hans levetid afspejler både hans sangtester og lejlighedsvise offentlige udtalelser en kritik af forholdene i Den Islamiske Republik Iran og dens ledere.

Shajariân var også kendt uden for Irans grænser og vandt flere priser her. I Danmark lavede Christian Braad Thomsen en film om sangeren i 2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig