Faktaboks

Mikael Bertelsen

Mikael Simson Bertelsen

Født
5. oktober 1967
Mikael Bertelsen
Mikael Bertelsen i 2020.
Mikael Bertelsen
Linda Johansen/Ritzau Scanpix.

Mikael Bertelsen er en dansk journalist og tilrettelægger, der er kendt for sin personlige samtale- og fortælleform i en lang række nyskabende radio- og tv-programmer. Blandt de seneste er programserien Det Sidste Ord, hvor kendte danskere lader sig interviewe i en samtale, der først sendes efter deres død.

Tidlig karriere i radioen

Uden formel journalistisk uddannelse begyndte Mikael Bertelsen i 1991 i Danmarks Radio, hvor han i en årrække var tilknyttet det populære ungdomsprogram P4 i P1.

I 2002 modtog han, sammen med Mads Brügger, Krygerprisen for radioserien Skjoldhøj Arkivet om livet i et parcelhuskvarter udenfor Aarhus. Senere modtog han flere priser for sine radioreportager fra bl.a. et fængsel og et plejehjem.

Mikael Bertelsens tv-programmer

Mikael Bertelsen succes i radio førte til en karriere på tv, med en række originale programmerserier som De uaktuelle nyheder (2002), Den 11. time (2007-2008) og Læsegruppen Sundholm (2011).

Det Sidste Ord

Fra 2020 har Mikael Bertelsen produceret en række roste samtaleportrætter af kendte danskere i serien Det Sidste Ord. Samtalerne publiceres først efter hovedpersonens død. I de første år rummede serien samtaler med bl.a. Uffe Ellemann-Jensen, Povl Dissing, Lise Nørgaard, Ritt Bjerregaard og Peter Belli.

Programchef på Radio24syv

I årene 2011-2019 var Mikael Bertelsen programchef for Radio24syv, hvor han sammen med Mads Brügger stod for udviklingen af en række nyskabende radioprogrammer, herunder satireprogrammet "Den Korte Radioavis”, hvor Frederik Cilius optrådte som seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig