Mihail Kogălniceanu

Mihail Kogălniceanu var en rumænsk politiker, historiker og litteraturkritiker. Han blev født i 1817 og døde i 1897.

Han fik en grundig klassisk uddannelse i Moldova, hvor han bl.a. blev undervist af en lærer fra den latinske skole i Transsylvanien (Blaj). Han studerede videre først i Frankrig og senere i Berlin. Her lærte han Alexander von Humboldt og Leopold Ranke at kende, som påvirkede ikke blot hans historiesyn men også hans politiske ideer. Her grundlagdes hans liberale og fremskridtsvenlige indstilling til politik. Inspireret af sine historiske studier begyndte Kogalniceanu som den første at betegne Rumænien som Roumanie i stedet for Moldavien og Vallakiet.

Han offentliggjorde allerede i 1837 flere historiske værker om Moldaviens og Vallakiets historie ("Histoire de la Valachie et de la Moldavie") og om Romaernes sprog og kultur (Esquisse sur L histoire, les Moeurs et la Langue des Cigains). Han regnes derfor for grundlæggeren af den rumænske historieforskning.

Senere kæmpede han for frigivelsen af romaerne, der havde status som slaver.

Kogalniceanu udgav løbende mange historiske og litterære værker ligesom han skrev utallige artikler om historiske, kulturelle og politiske emner. Hans reformtanker gjorde ham suspekt, hvorfor han i 1843 måtte forlade landet og slog sig ned i Paris. Han var med i den kortvarige revolution 1848, men undslap arrestation. Senere var han en af de centrale skikkelser, der i 1859 var med til at samle Moldavien og Vallakiet til de forenede fyrstedømmer.

Kogalniceanu udnævntes til premierminister under Joan Cuza fra 1863 -1865, hvor han støttede Kongen (Cuza) i land- og kirkereformerne. Under Carol I var han udenrigsminister, hvor han talte for at gå i krig sammen med Rusland mod Osmannerriget. Denne krig kaldes frihedskrigen, da den førte til, at Rumænien blev et selvstændigt land

Som udenrigsminister 1876-1878 var han med til at bane vejen for Rumæniens uafhængighed fra Osmannerriget i 1878.

Kogălniceanu grundlagde et væld af politiske og litterære tidsskrifter, og som udgiver af gamle rumænske krøniker bidrog han til, at en national bevidsthed genopstod. Han var endvidere redaktør af programmet for det moldaviske nationale parti. I avisen Steaua Dunării 'Donaus stjerne', som han redigerede sammen med forfatteren og politikeren Vasile Alecsandri, agiterede han for foreningen af de rumænsktalende Donaufyrstendømmer Moldavien og Valakiet.

I slutning af sin karriere var Kogalniceanu med til at grundlægge Rumæniens liberale parti, som under Bratianuernes ledelse var med til at lede landet frem til førte verdenskrig.

Navnet Kogalniceanu kendes i nutiden som navnet på lufthavnen ved Constanta. Den er nu blevet en vigtig NATO luftbase.