Mihály Babits

Mihály Babits, 1883-1941, ungarsk lyriker, prosaist og oversætter. Babits var i sin tidlige lyrik repræsentant for fransk l'art pour l'art, der ikke engagerede sig i politiske eller sociale problemer. 1. Verdenskrig gjorde ham imidlertid til pacifist og antimilitarist, der skrev imod krigen og på samme tid søgte tilflugt i en verden af ro og stille skønhed, isoleret fra resten af menneskeheden. Senere søgte han fred i religionen. I sit sidste poetiske værk, Jonas' bog, der udkom i 1939, på et tidspunkt, hvor katastrofen igen truede Europa, gjorde Babits op med sin tidligere tilværelse i elfenbenstårnet, for "den, der tier, er medskyldig".

I en række romaner var Babits optaget af psykologiske relationer og mere vendt mod sociale problemer. Fra 1916 til sin død var han redaktør af Nyugat (Vest), det indflydelsesrige tidsskrift, der bragte Vestens litterære strømninger til Ungarn. Babits følte det som en særlig forpligtelse at formidle europæisk kultur og oversatte en række klassiske forfattere (Dante og Shakespeare) foruden fransk, tysk, engelsk, amerikansk og italiensk litteratur. Han skrev også en europæisk litteraturhistorie (1934).