Kirkegård i Hoctun.

.

Den nye kirke i Guadalupe.

.

I nutidens Mexico er ca. 90% af befolkningen katolikker; blandt protestantiske retninger har især presbyterianere og pinsebevægelsen vundet tilhængere i nyeste tid. Den romerskkatolske kirke kom til Mexico med den spanske erobring i 1500-tallet og var nært knyttet til kolonialiseringen. I 1917 blev stat og kirke adskilt, kirken fik forbud mod at erhverve jord, og revolutionen var i det hele taget stærkt antikirkelig, blandt andet fordi kirken af mange endnu blev forbundet med kolonisatorerne. I slutningen af 1900-tallet er det forsøgt at afskaffe de antireligiøse love.

I praksis blander mange mexicanere former fra den oprindelige religion, fx mayakulturens ånde- og dyretro, med katolicismen. Kulten omkring Jomfruen af Guadalupe, Latinamerikas skytshelgen, har haft særlig folkelig gennemslagskraft.

Den præcolumbianske religion er beskrevet under indianere (religion), aztekere og mayaer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig