Faktaboks

Mette Abildgaard

Mette Abildgaard Juulsager

Født
12. oktober 1988, Horsens
Mette Abildgaard i 2022.
Mette Abildgaard på pressemødet efter Det Konservative Folkepartis sommergruppemøde på Egelund Slot 17.8.2022.
Mette Abildgaard i 2022.
Af /Ritzau/Scanpix.

Mette Abildgaard er en dansk politiker fra Det Konservative Folkeparti. Hun har siden 2016 været sit partis politiske ordfører.

Mette Abildgaard er uddannet samfundsfaglig cand.soc., master of social science fra Roskilde Universitet 2013. Efter uddannelsen har Mette Abildgaard arbejdet som PR- og kommunikationsmedarbejder på Betty Nansen Teatret 2013-2015 og som kommunikationsmedarbejder Solution Team 2012-2013. Fra gymnasietiden har hun desuden erfaring med arbejde som hjemmehjælper og tjener.

Mette Abildgaard blev valgt til Regionsrådet i Hovedstaden i 2013, men forlod rådet efter sit valg til Folketinget i Nordsjællands Storkreds ved valget 18. juni 2015. Hun var formand for den konservative folketingsgruppe 2016-2019 i den periode, hvor Det Konservative Folkeparti var en del af regeringen Lars Løkke Rasmussen III (VLAK). Posten som politisk ordfører, som hun også fik i 2016, har hun bestridt siden. Fra april 2021 har hun tillige været statsrevisor.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig