Mehmed Emin Pasha, egentlig Eduard Schnitzer, 28.3.1840-23.10.1892, tysk Afrikaforsker og koloniadministrator. Schnitzer drog som ung til det osmanniske Albanien, hvor han antog tyrkisk levevis og ændrede sit navn til Mehmed Emin.

I 1878 udnævnte briterne ham til provinsguvernør i det sydlige Sudan. Provinsen blev pga. Mahdiopstanden isoleret i 1885, og Mehmed Emin Pasha måtte i 1888-89 modvilligt lade sig undsætte af Henry Morton Stanley. I 1892 blev han dræbt af arabiske slavehandlere i Belgisk Congo. Den osmanniske titel pasha fik han i 1887.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig