Henry Morton Stanley. Xylografi.

.

Henry Morton Stanley. Efter skitse fra 1872 af Stanley viser dette samtidige avisbillede mødet i 1871 mellem Stanley og Livingstone. Det var ved dette møde et sted midt i Østafrika, at Stanley skulle have udtalt de berømte ord: Dr. Livingstone, I presume.

.

Henry Morton Stanley, oprindelig John Rowlands, 28.1.1841-10.5.1904, britisk-amerikansk journalist og opdagelsesrejsende.

Stanley regnes pga. sine nyskabende rejsereportager fra Afrika blandt moderne journalistiks pionerer. Som korrespondent for New York Herald blev han verdenskendt, da han i 1871 i Ujiji ved Tanganyikasøen fandt den forsvundne David Livingstone, som han hilste med de berømte ord: "Dr. Livingstone, I presume?"

Med støtte fra New York Herald og The Daily Telegraph rejste Stanley 1874-77 i områderne omkring Victoriasøen og fulgte Congoflodens løb til Atlanterhavet; ekspeditionen er beskrevet i Through the Dark Continent (1878).

1879-84 var han i den belgiske kong Leopold 2.s tjeneste og bidrog til etableringen af det brutale kolonistyre i det senere Belgisk Congo.

Efter endnu en ekspedition til Afrika 1887-89 for at redde den tyskfødte eventyrer Mehmed Emin Pasha, beskrevet i In Darkest Africa (1890), var han i fem år medlem af det britiske parlament. Han blev adlet i 1899.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig