Mehmed 1. Çelebi, ca. 1380-1421, osmannisk sultan fra 1413, søn af Beyazit 1. Mehmed 1. med tilnavnet Çelebi 'prins' gik sejrrigt ud af borgerkrigen 1402-13 mellem Beyazits sønner om herredømmet over de osmanniske besiddelser. På trods af både lokal og mongolsk modstand havde osmannerne så megen folkelig sympati, at Mehmed 1. var i stand til at bevare osmannerstaten som et samlet anatolsk-europæisk rige.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.