Max Slevogt

Faktaboks

Max Slevogt
Født
1868
Død
1932

Artikelstart

Max Slevogt, 1868-1932, tysk maler og grafiker. Max Slevogt studerede på kunstakademiet i München 1885-90 og på Académie Julian i Paris 1889.

Hans kunst tog oprindelig afsæt i realismen, men han blev hurtigt en ledende skikkelse inden for den tyske impressionisme.

Max Slevogt er især kendt for sine portrætter, fx Sangeren Francisco d'Andrade som Don Giovanni (1902, Staatsgalerie, Stuttgart), og landskaber, men han malede også historiske og religiøse motiver.

Hans malerier karakteriseres ved en kraftfuld kolorit, brede penselstrøg og sans for dynamisk bevægelse.

Max Slevogt virkede tillige som grafiker og var en af Tysklands førende bogkunstnere.

Læs mere om tysk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig