Matsushima, gruppe af ca. 280 småøer og skær ud for byen Sendai i Japan. Kysttypen er karakteristisk for det nordlige Honshus Stillehavskyst. Området har skærgårdspræg og regnes traditionelt for et af Japans allersmukkeste steder; det besøges af mange turister. I Matsushimabugten opdrættes østers, og der høstes tang.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.