Faktaboks

Mathias Ortmann
Død
1757

Mathias Ortmann var en dansk snedker. Mathias Ortmann er én af de tidligste navngivne danske snedkermestre; han fik borgerskab i København i 1727, blev i 1751 kgl. kunst- og kabinetsnedker og i 1752 oldermand i snedkerlavet.

Ortmann er især kendt for en række små finerede kommoder med forgyldt ornamentik, hvor især de brede, volutformede ben er karakteristiske. Flere af møblerne er forsynet med hans etiket.

Foruden mange forskellige finerede og lakerede møbler, fortrinsvis i en tyskpåvirket rokokostil, fremstillede han paneler, rammer m.m. til de kongelige slotte, bl.a. Hirschholm Slot.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig