Mary Wigman

Faktaboks

Mary Wigman
Født
1886
Død
1973

Artikelstart

Mary Wigman, egl. Marie Wiegmann, 1886-1973, tysk danser, koreograf og pædagog, uddannet hos den schweiziske musikteoretiker Émile Jaques-Dalcroze og hos Rudolf von Laban.

Under 1. Verdenskrig optrådte Mary Wigman i soloforestillinger med sin Neuer Künstlerischer Tanz ('ny kunstnerisk dans') og åbnede 1920 en skole for denne nye, ekspressionistiske dans i Dresden.

En række turnéer i Europa og USA med en gruppe af dansere førte til oprettelsen af tilsvarende skoler mange steder, bl.a. den tysk-amerikanske danser og koreograf Hanya Holms (1898-1992) skole i New York.

En af de sidste gange, Wigman optrådte, var ved De Olympiske Lege i Berlin 1936; kort efter lukkede hendes skole. Hun åbnede en ny skole i Leipzig 1945, men rykkede den 1949 til Vestberlin.

1963 udgav Mary Wigman bogen Die Sprache des Tanzes, der beskriver hendes pædagogiske system.

Læs mere om dans i Tyskland.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig