Faktaboks

Mary Pickford

Gladys Louise Smith, Gladys Marie Smith

Født
9. april 1892, Toronto, Ontario, Canada
Død
29. maj 1979, Santa Monica, Californien, USA

Mary Pickford.

.

Mary Pickford med D.W. Griffith, Douglas Fairbanks og Charlie Chaplin. De fire store stjerner i stumfilmtidens Hollywood er her samlet i 1919 i forbindelse med lanceringen af deres filmselskab United Artists. Griffith ses i midten i munter samtale med America's Sweetheart, Mary Pickford.

.

Mary Pickford var en amerikansk skuespiller og producent. Hun var en af stumfilmæraens største og populæreste kvindelige stjerner.

Mary Pickfords spil var præget af sødme, godt humør og ukuelig viljestyrke, men også af et menneskeligt talent for lynsnare følelsesskift, bl.a. i The Poor Little Rich Girl (1917) og Stella Maris (1918).

Hun var gift med Douglas Fairbanks fra 1920 til 1936, og sammen med ham, D.W. Griffith og Charlie Chaplin grundlagde hun i 1919 filmselskabet United Artists. Mary Pickford havde et stort forretningstalent, men hendes filmkarriere sluttede med tonefilmens komme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig