Martinus Rørbye

Faktaboks

Martinus Rørbye
Født
1803, Drammen, Norge
Død
1848

Martinus Rørbye. Mænd af Skagen en sommeraften i godt vejr, 1848. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Martinus Rørbye. Det indre af Capella Palatina i Palermo, 1842. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Martinus Rørbye. Kobberstik af Erling Eckersberg, 1852.

.

Martinus Rørbye. Under kirken i klosteret San Benedetto i Subiaco, 1843. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Martinus Rørbye, Stranden ved Skagen Vesterby, 1847. Nivaagaards Malerisamling.

.

Artikelstart

Martinus Rørbye var en dansk maler. Han var født i Drammen i Norge, men fra 1814/15 bosat i København, hvor han gik på Kunstakademiet fra 1820. Den første af Martinus Rørbyes mange rejser gik 1830 til Norge, hvor han udførte studier af landskaber og dragter.

Forinden havde han gjort sig bemærket med et portræt af sin lærer, C.A. Lorentzen i sit atelier (1827, privateje), og ved flere salg til kongehuset, der til malerens død fortsatte købene med bl.a. Arrestbygningen ved Råd- og Domhuset (1831, Statens Museum for Kunst).

I 1833 malede Rørbye i Skagen, og 1834 gik studierejsen over Holland til Paris, hvor han traf P.A. Heiberg, August Bournonville og Ingres, og siden til Rom, hvor han besøgte Thorvaldsen.

Med Gottlieb Bindesbøll drog Rørbye i 1834 til Grækenland og Konstantinopel. Tilbage i Rom og efter hjemkomsten 1837 til København malede han billeder efter sine skitser fra de eksotiske egne, fx Grækere arbejder i ruinerne ved Akropolis (1835, Statens Museum for Kunst) og det farvestrålende, livlige Brønden ved seraillets port i Konstantinopel (1846, ARoS). Rørbye rejste også meget i Danmark; blandt hans sidste værker er Mænd af Skagen en sommeraften i godt vejr (1848, Statens Museum for Kunst).

Martinus Rørbye var i 1838 den første modtager af Thorvaldsens Medalje, og fra 1844 var han professor ved Kunstakademiet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig