Marinus van Roymerswaele, Marinus van Reymerswaele, 1493-1567, nederlandsk maler. Roymerswaele udførte især satiriske og moralsk betonede genremalerier i en karikerende, lineær og lidt tør stil. Han er kendt for fremstillinger af vekselerere og købmænd, et tema, der blev udviklet af Quinten Matsys, fx Købmanden og hans kone (ca. 1540, Statens Museum for Kunst), samt en række skildringer af den hellige Hieronymus, præget af Albrecht Dürer.