Marino Faliero, Marin Falier, 1274-1355, venetiansk adelsmand. Marino Faliero blev efter militære og diplomatiske succeser valgt til doge i Venezia i 1354. Straks efter tvang et alvorligt nederlag ham til at indgå en våbenhvile med arvefjenden Genova til stor utilfredshed for det venetianske aristokrati. Faliero udkastede herefter en plan om at lade byens samlede adel myrde. Planen blev imidlertid opdaget, og Faliero og hans medsammensvorne henrettet. Falieros historie er bl.a. brugt i en tragedie af Byron og i en opera af Donizetti.
Marino Faliero
Faktaboks
Marino Faliero
- Født
- 1274
- Død
- 1355
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.