Margrete af Østrig

Faktaboks

Margrete af Østrig
født:
10. januar 1480
død:
1. december 1530

Margrete af Østrig, 10.1.1480-1.12.1530, statholder, datter af den tysk-romerske kejser Maximilian 1. og Maria af Burgund.

Margrete viste sine politiske evner som statholder i Nederlandene 1507-15 og 1519-30, hvor hun forfulgte kættere og styrkede centralmagten på bekostning af stændernes rettigheder.

I sin første statholderperiode havde Margrete indflydelse på dannelsen af Cambrailigaen i 1508, der var rettet mod Venezia. Da hendes nevø kejser Karl 5. havde udnævnt hende til den sidste statholderperiode, medvirkede hun ved Freden i Cambrai 1529 mellem Frankrig og habsburgerne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig