Med 1282 indbyggere pr. km2 (2005) er Malta næst efter Monaco den tættest befolkede stat i Europa. 93% af malteserne bor på hovedøen Malta (246 km2), resten på de mindre øer Gozo (på maltesisk Ghawdex) og Comino (Kemmuni).

På den nordøstlige del af øen Malta ligger de største byer, Birkirkara (21.600 indbyggere; 1997) og Qormi (19.700 indbyggere; 1997), der sammen med turistcentret Sliema og hovedstaden Valletta udgør et næsten sammenhængende urbaniseret område omkring bugten Grand Harbour. Som følge af emigration bor ca. 800.000 maltesere i udlandet.

Fødselstallet er faldet betydeligt de senere år, men der foregår en vis indvandring. Mellem 1995 og 2005 har landet haft en årlig befolkningstilvækst på 0,7 %.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig