Mahmud E'temâdzâde

Mahmud E'temâdzâde var en iransk prosaforfatter og oversætter med et stærkt politisk engagement. Som forfatter er han mest kendt under navnet M.E. Behâzin.

Behâzin blev født i det nordlige Iran, Rasht, og fik sin grundskoleuddannelse der. Siden fik han et statsstipendium til at studere til ingeniør i Frankrig og vendte tilbage til Iran i 1938 og gjorde tjeneste i den iranske flåde. Herefter involverede han sig i det iranske kommunistparti Tudeh, begyndte at oversætte fransk og anden europæisk prosalitteratur og indledte sin forfattergerning. Behâzin var politisk aktiv i både Tudeh og den iranske forfatterforening i mange år, og han blev fængslet for dette både før og efter den iranske, islamiske revolution.

Behâzin debuterede med novellesamlingen "Blandede tekster" (Parâkande, 1944), som i 1948 blev fulgt af novellesamlingen "Til folket" (Be su-ye mardom). Hans to kendteste værker er nok romanen Dokhtar-e ra'yat ("Fæstebondens datter", 1952) og novellesamlingen Mohre-ye mâr ("Slangestenen", 1966). Romanen foregår i det nordlige Iran i tiden omkring den russiske revolution, og den er især et portræt af feudale godsejeres undertrykkelse af landbefolkningen, men er også en beskrivelse af de politiske begivenheder i Nordiran i begyndelsen af 1900-tallet i skyggen af revolution og magtskifter i hovedstaden Teheran.

Overordnet er Behâzins værker socialrealistiske med en marxistisk klangbund. Dog er nogle af hans noveller psykologiske portrætter med et skjult eller allegorisk budskab som fx titelnovellen i ovennævnte novellesamling, "Slangestenen", der findes oversat til engelsk i Stories from Iran som "The Snake Stone". Behâzin har også oversat en række europæiske klassikere til persisk.