Faktaboks

Mẫn Trần Thanh
Født
12. august 1962, Hau Giang provinsen
Mẫn Trần Than, formand for Vietnams nationalforsamling fra 20. maj 2024
Den vietnamesiske politiker Trần Thanh Mẫn, der er formand for det vietnamesiske parlament.

Mẫn Trần Thanh er en vietnamesisk politiker, der den 20. maj 2024 blev valgt til formand for det vietnamesiske parlament, nationalforsamlingen. Han har siden 2011 været medlem af kommunistpartiets centralkomite og fra 2021 været medlem af det magtfulde politbureau.

Trần Thanh Mẫn, der er fra Hau Giang-provinsen i Mekong-deltaet, har igennem mange år været en betydningsfuld politiker i det sydlige Vietnam, inden han blev formand for Vietnams fædrelandsfront, en partiorganisation, som forsøger at bygge bro mellem kommunistpartiet og civilsamfundet.

Trần Thanh Mẫn er økonom, men har i størsteparten af sin karriere været engageret i sociale spørgsmål.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig