Lüdenscheid, tysk by i Sauerland i delstaten Nordrhein-Westfalen 35 km syd for Dortmund; 75.500 indb. (2010). Lüdenscheid ligger på skovklædte højdedrag mellem Ruhrs bifloder Volme og Lenne og har en række uddannelsesinstitutioner, bl.a. et institut for lysteknik. Desuden findes aluminium- og plastindustri samt maskin-, værktøjs- og elektronikindustri.