Luxembourgmessen

Artikelstart

Luxembourgmessen er et messe- og konferencecenter i Luxembourg, etableret 1922 i forbindelse med afholdelsen af den første officielle handelsmesse i storhertugdømmet.

Faktaboks

Også kendt som
Luxexpo The Box Foire Internationale de Luxembourg

Historie

Messer har historiske rødder i Luxembourg tilbage til 1340, hvor grev Johan den Blinde af Luxembourg (1296-1346) gav befaling om afholdelse af områdets første messe.

Den første messe i moderne tid, fandt sted i 1922. Den blev afholdt i telte og havde 642 udstillere. Først i 1948 blev der opført et egentligt messecenter, F.I.L. (Foire Internationale de Luxembourg), der i 1991 blev udvidet med et konferencecenter.

Nutidens Luxembourgmesse

I 2004 skiftede F.I.L. navn til det nuværende Luxexpo The Box. Messecenteret råder over fem haller med et samlet areal på 26.900 m2 hvortil kommer konferenceafsnittet med mere end 30 mødelokaler for 100 – 3000 personer.

Lufthavn Luxembourg Airport 5 km
Motorvej A1/Exit 8 Direkte
Parkering Betalingsparkering 1400
Jernbane Luxembourg Gare Centrale 7 km
Sporvogn Luxtram 0
Bus Flere ruter fra centrum -

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig