Ludvig Fenger

Faktaboks

Ludvig Fenger
Født
7. juli 1833
Død
9. marts 1905

Ludvig Fenger. Foto: Atelier Moderne, København.

.

Artikelstart

Ludvig Fenger var en dansk arkitekt, udlært som murer og uddannet på Kunstakademiet i 1850'erne.

Ludvig Fenger var en af historicismens fremtrædende danske arkitekter. Han tegnede en karré ved Ny Østergade (1872-76) med butikker og lejligheder til borgerskabet, der med sin rigt dekorerede stukfacade skaber en stemning, som var det Paris.

Senere byggede han mest i blank mur, på Vesterbro Matthæuskirken (1877-1878) i stil med norditalienske kirker fra middelalderen, på Østerbro Østre Elværk (1901-1902).

Som stadsarkitekt i København 1886-1904 opførte Ludvig Fenger skoler, elværker, brandstationer m.m., bl.a. Hovedbrandstationen (1889-1892) og Vestre Fængsel (1892-1895).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig