Lucjan Żeligowski, 1865-1947, polsk officer. Han var uddannet i den russiske hær, men blev polsk general fra 1919 og kæmpede 1919-20 mod Hviderusland og Litauen. I oktober 1920 indlemmede han på Piłsudskis hemmelige ordre ved et kup Vilniusområdet i Polen. Han var krigsminister 1925-26 og medlem af Sejmen 1935-39, men forholdt sig stadig mere kritisk til regimet. Under 2. Verdenskrig var Żeligowski medlem af det polske eksilparlament.
Lucjan Żeligowski
Faktaboks
Lucjan Żeligowski
- Født
- 1865
- Død
- 1947
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.