Lucan, Marcus Annaeus Lucanus, 39-65, romersk digter. Lucan var nevø af Seneca og hørte som denne til i kredsen omkring kejser Nero, men hans republikanske og stoiske sympatier fik ham involveret i en sammensværgelse mod kejseren, og han blev tvunget til at begå selvmord. Af hans mange værker er kun et bevaret: Bellum civile (Borgerkrigen) eller Pharsalia, et episk digt i ti bøger om borgerkrigen mellem Cæsar og Pompejus fra begyndelsen i 49 f.Kr. over Slaget ved Farsalos i 48 f.Kr. til kampene i Egypten i 46 f.Kr. Digtet blev skrevet efter 60 e.Kr. og bryder af midt i bog 10. Det giver ikke en sammenhængende beskrivelse af borgerkrigens årsager og forløb, men er opløst i en lang række enkeltepisoder og lange digressioner, hvor Lucan indfletter mytologiske og kuriøse passager, der er hans hovedemne uvedkommende. Lucan har opgivet den traditionelle episke gudeverden og koncentrerer sig helt om menneskene. Cæsar er skurken, mens sympatien ligger hos Pompejus og den yngre Cato — uden at de derfor fremstilles som helte i traditionel forstand. Digtet er mere vellykket som et politisk dokument over Roms forfald end som litteratur. Som meget af samtidens litteratur er det skrevet i en bombastisk stil og fuldt af makabre beskrivelser.