Lombardsats, den rente, som tyske banker kan låne til i Deutsche Bundesbank mod sikkerhed i værdipapirer. Lombardsatsen udgør overgrænsen for den tyske pengemarkedsrente, som er Bundesbankens kortfristede styringsinstrument, og har som sådan en vis signalværdi mht. de pengepolitiske hensigter.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet Lombard kommer af tysk Lombard, af italiensk lombardo 'indbygger i Lombardiet', pga. lombardernes indflydelse på det europæiske pengemarked i højmiddelalderen.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.