Liza Minnelli

Faktaboks

Liza Minnelli
Født
12. marts 1946

Liza Minnelli. Foto fra 2008.

.

Liza Minnelli er en amerikansk sanger og skuespiller; datter af Judy Garland og Vincente Minnelli.

Liza Minnelli optrådte på scenen og i tv fra først i 1960'erne og fik sit filmgennembrud i The Sterile Cuckoo (1969, Pigen Pookie). Hun opnåede verdenssucces med den Oscarbelønnede film Cabaret (1972), i hvilken hun også viste sit talent som danser, og turnerede fra 1973 verden over med showet Liza at the Winter Garden, der cementerede hendes position som entertainer, båret af en stor sangstemme og scenisk udstråling.

Andre af hendes betydelige film er New York, New York! (1977) og Arthur (1981). På Broadway har hun spillet i musicals som The Act (1977) og The Rink (1984).

Liza Minnelli har optrådt sammen med bl.a. Sammy Davis jr. og Frank Sinatra og har som solist regelmæssigt givet koncerter, bl.a. i København i 1987. Sammen med gruppen Pet Shop Boys fik hun et hit med sangen Losing My Mind (1989). I perioden 2003-2013 havde hun en rolle i den populære tv-serie Arrested Development (Familie på livstid).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig