Liselotte Højgaard

Liselotte Højgaard blev cand.med. ved Københavns Universitet i 1982. Speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin i 1990 og dr.med. i 1991.

I 1998 kom Højgaard til Rigshospitalets Afdeling for klinisk fysiologi og nuklearmedicin, hvor hun var klinikchef (senere benævnt cheflæge) 2000-2023. Under hendes ledelse blev afdelingen en af de førende og mest anerkendte nuklearmedicinske institutioner i Europa. Afdelingen udmærker sig især ved et tæt samspil mellem forskning og klinisk praksis, hvor nye videnskabelige erkendelser indenfor diagnostik og behandling hurtig omsættes til bedre klinisk praksis til gavn for patienterne.

I 2004 blev Højgaard lærestolsprofessor i klinisk medicin ved Københavns Universitet og i 2009 adjungeret professor i avanceret billeddannelse ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I 2023 trådte Højgaard tilbage som cheflæge for i stedet at fortsætte i en nyoprettet funktion i Team Internationalisering.

Igennem sin karriere har Højgaard vejledt og bedømt en stort antal master-, ph.d. og dr.med.-afhandlinger i Danmark og i udlandet.

Højgaard har bidraget til over 250 forskningspublikationer, og hun har holdt flere end 100 foredrag ved internationale og nationale videnskabelige kongresser, konferencer og møder. Sideløbende har hun bidraget til danske og internationale lærebøger om klinisk fysiologi, nuklearmedicin og billeddiagnostik, bl.a. Basisbog i diagnostiske fag (2012).

Højgaard har især beskæftiget sig med den praktiske fremgangsmåde ved diagnostik og behandling af børn med en kræftsygdom, herunder de særlige hensyn og den omsorg, der skal gives til patienterne og deres forældre. Højgaard har skrevet om emnet flere gange, senest i Handbook of Nuclear Medicine and Molecular Imaging for Physicists (2022).

Liselotte Højgaard har lavet banebrydende forskning indenfor PET/CT; herunder også anvendelse af AI i billeddiagnostik.

I 2009 offentliggjorde New England Journal of Medicine et studie, hvor Højgaard anvendte PET/CT-scanning til diagnostik og stadieinddeling af lungekræft forud for et kirurgisk indgreb. Studiet førte til en ny international standard for brug af PET/CT-scanning til diagnostik og stadieinddeling af lungekræft inden kirurgisk indgreb.

Højgaard har også forsket i PET/CT-teknologi til diagnostik og behandling af andre former for kræft, hjertesygdomme samt neurologiske lidelser som Alzheimers og Parkinsons Sygdom. Forskningen har ført til betydelige bedre og mere præcis billeddiagnostik, mens både strålingsdosis og den tid, patienten skal opholde sig i scanneren, er reduceret betydeligt.

Højgaard har udtaget flere patenter på radioaktive sporstoffer (også kaldet tracer), der injiceres i patienten inden PET-scanning. Stoffet udsender såkaldte positroner, der afbilledes i forskellige farver eller gråtoner under scanningen. Billeddiagnostikken anvendes som grundlag for at klarlægge sygdommens udbredelse og alvorlighed og dermed også til at fastlægge en relevant behandling.

Sideløbende har Højgaard forsket i, hvordan AI (kunstig intelligens) kan beskrive og fortolke scanningsbilleder hurtigt og effektivt, og dermed frigive lægefaglige ressourcer til andre opgaver.

I 2003 var Højgaard én af initiativtagerne til civilingeniøruddannelsen i medicoteknik, Medicin og Teknologi. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Formålet med uddannelsen er at bygge bro mellem en systematisk anvendelse af signal- og modelbaseret diagnostik, billeddiagnostik og strålingsfysik, der skal bane vejen for udvikling af bedre og mere skånsom diagnostiske metoder og personlig medicin, målrettet den enkelte patient.

I 2014 var Højgaard formand for en taskforce, nedsat af uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. Taskforcen skulle komme med anbefalinger til en bedre kønsbalance i dansk forskning. I 2015 afleverede den en rapport med 24 konkrete anbefalinger til, hvordan der kommer flere kvinder i dansk forskning.

Højgaard har også markeret sig i den offentlige debat om bl.a. sundhedsvæsenet og kønsulighed blandt forskere. I 2018 udgav hun debatboget Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen? Her hævdede hun, at sundhedsvæsenet lider under vedvarende nedskæringer og bureaukrati. Samtidig argumenterede hun for fagligheden som den væsentligste præmis for ledelsen af sundhedsvæsenet.

Liselotte Højgaard har været medlem af Regeringens Vækstteam for Life Science 2016-2017 og det nationale life science-råd i perioden 2021-2023. Hun har bidraget med forslag og anbefalinger til bedre rammevilkår for life science-industrien i Danmark og et mere effektivt, innovativt og bæredygtigt sundhedsvæsen.

Som formand for Danmarks Grundforskningsfond 2013-2018 var Liselotte Højgaard med til at sætte den strategiske retning for forskningsprojekter indenfor naturvidenskab og humaniora.

Højgaard har siden 2018 haft sæde i bestyrelsen i Novo Nordisk Fonden og siden 2016 i BRF Fonden. I årene 2014-2023 var hun medlem af Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond.

Højgaard har rådgivet internationale myndigheder om prioritering og evaluering af strategisk forskning. Blandt andet har hun været medlem af European Academy for Cancer Research siden 2009, af Médecine du future, Frankrig, siden 2015, af Die Robert Bosch Stiftung, Tyskland, siden 2017 og af ERC Scientific Council siden 2021.

Endvidere har Højgaard ydet strategisk rådgivning til en række udenlandske myndigheder, og hun har haft en række tillidsposter: Hun var formand for Science Advisory Board EC Health 2010-2017, medlem af Conseil d'Administration, l'Institut national de la santé et de la recherche médicale (Inserm), Frankrig, 2009-2017, formand for The European Medical Research Council (EMRC), ESF Strasbourg, 2006-2012, og bestyrelsesmedlem for Karolinska Institutet, Sverige, 2016-2019. Desuden er hun medlem af Olav Thon Stiftelsen, Fagrådet for den internationale forskningspris, Norge 2015-2022.

Højgaard har ydet en stor indsats for at sikre et højt videnskabeligt niveau i danske, nordiske og internationale fagtidsskrifter. Hun har været assisterende redaktør 1992-1996 og chefredaktør 1996-2002 for Ugeskrift for Læger, redaktør af Bibliotek for Læger 1996-2002 og af Nordisk Medicin 1996-1998. I perioden 1996-2002 var hun medlem af, og formand for (2000), den såkaldte Vancouver-Gruppe (The International Committee of Medical Editors).

Højgaard har modtaget en række priser for sin forskningsindsats. I 2022 modtog hun Alexander Foss' Guldmedalje for sin betydning for medicinsk teknologi og arbejde inden for PET/CT-scanning. Hun blev tildelt Ib Henriksens Forskningspris i 2011, Klein Prisen i 2010, Niels A. Lassen Prisen i 2005, Medicoprisen i 2004 og Specialet Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicins ærespris i 2001. Hun modtog Minister Erna Hamiltons Ærespris for Videnskab og Kunst i 2000.

Liselotte Højgaard er Ridder af første grad af Dannebrogordenen og Chevalier de l’ordre de la Legion d’honneur, Ridder af den franske æreslegion. Desuden er hun medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og af ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

• klinisk fysiologi
• nuklearmedicin