Lise Ringheim

Faktaboks

Lise Ringheim
Født
15. maj 1926
Død
25. september 1994

Artikelstart

Lise Ringheim, 15.5.1926-25.9.1994, dansk skuespiller. Oprindelig jazzsanger, men fra debuten 1950 knyttet til Det Kongelige Teater bortset fra 1975-80. Hendes store sangtalent dyrkedes på teatret i operette og musical, fx Pinafore (1955), Teenagerlove (1962) og I morgen er jeg på vej (1980).

Med sit raffinerede ydre og sin kølige erotiske udstråling spillede hun især moderne kvinderoller i et nutidigt repertoire på teatret og i tv. Hun kunne folde sit vid og sin ironi ud i komik som i Kærlighed uden strømper (1973) og viste klassisk karaktertegning i Misantropen (1963 instrueret af Sam Besekow og 1973 instrueret af Ingmar Bergman).

Med sin mand, Henning Moritzen, blev hun landskendt i radioserien Karlsens kvarter (1967-84). I film medvirkede hun bl.a. i Den sidste vinter (1960), Himmel og helvede (1988) og De skrigende halse (1991); sidstnævnte opnåede kultstatus.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig