Liber og Libera, to urgamle romerske frugtbarhedsguder, bror og søster eller ægtefæller, for hvem festen Liberalia blev fejret 17/3 i forbindelse med såningen.

Faktaboks

Etymologi
Liber og Libera kommer af latin, vist af liber 'fri'.

I Rom blev de siden 296 f.Kr. dyrket sammen med Ceres, der ofte opfattes som deres mor, og tidligt blev triaden identificeret med de græske guder Dionysos, Persefone og Demeter. Ceres stod som centrum for triaden, som 19/3 blev fejret med en fællesfest, cerealia.

I klassisk tid var Libera blegnet til en mytologisk figur, mens Liber blev dyrket overalt i Romerriget som vingud. Ofte kaldes han Bacchus, svarende til den græske vingud Dionysos.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig