Lezhë

Artikelstart

Lezhë er en by i Nordalbanien 50 km nord for Tirana nær floden Drins sydlige udmunding; ca. 16.600 indb. (2003).

Faktaboks

Også kendt som

Lezha (bestemt form); italiensk Alessio

Byen er trafikalt knudepunkt og hovedstad for distriktet af samme navn (160.000 indb. (2004)). Lezhë oplevede kraftig industrialisering før 1990 med bl.a. papirindustri. I byens centrum er der et gravmonument for den albanske nationalhelt Skanderbeg.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig