Leipzigermessens Glashalle passeres årligt af op til halvanden mio. mennesker, der besøger messens i alt fem haller.

.

Leipzigermessen set i fugleperspektiv med de fem messehaller omkring Glashalle.

.

Leipzigermessen er et tysk messe- og kongrescenter i Leipzig og et af verdens ældste.

Faktaboks

Også kendt som
Leipziger Messe

Historie

Leipzig var centrum for handel allerede i 1100-tallet, og i 1497 fik Leipzig særlige messeprivilegier af den tysk-romerske kejser Maximilian 1.

Byens position som førende messeby skyldes dens beliggenhed i krydset mellem to af middelalderens vigtigste handelsveje, den øst-vest-gående Via Regia mellem Rusland og Paris og den nord-syd-gående Via Imperii mellem de baltiske lande og Rom med en afstikker fra Verona til Venedig.

Frem til 2. Verdenskrig regnedes Leizigermessen for den førende tyske messe, men den måtte efter krigen og delingen af Tyskland vige pladsen for Hannovermessen.

Nutidens Leipzigermesse

Efter Tysklands genforening i 1990 indledtes en ny æra i Leipzigermessens historie i 1996 med indvielsen af et nyt udstillings- og kongrescenter, Neue Messe Leipzig, i byens nordlige udkant.

Hvert år passerer ca. 1,5 mio. gæster gennem Leipzigermessens indgangshal, Glashalle. Herfra er der adgang til Congress Center Leipzigs 23 mødelokaler for 30 – 1196 personer, samt messens fem ens og tilsammen godt 111.000 m2 store haller. Neue Messe Leipzig er Tysklands niendestørste messecenter og bygningerne har modtaget flere priser. Bl.a. er centerets Glashalle blevet præmieret som Årets Bygning i Tyskland i 1997 og med The Outstanding Structure Award i 2000 af The International Association for Bridge and Structural Engineering.

Lufthavn Flughafen Leipzig/Halle 16 km
Motorvej A14 Direkte
Parkering Betalingsparkering 6000
Jernbane Hauptbahnhof 9 km
Lokalbane S-Bahn – Leipzig Messe Indgang V
Bus Flere ruter fra centrum Indgang V

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig