Lecythis, slægt med ca. 25 arter af store træer i familien Lecythidaceae, udbredt i sumpområder i Sydamerika.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Lecythis kommer af latin lecythus, af græsk lekythos 'oliekrukke, olieflaske', efter en af arternes store kapselfrugter, der i Sydamerika anvendes som bl.a. krukker.

De olierige frø af et par arter, især Lecythis zabucajo, sælges under navnet japanske nødder (eng. paradise nuts el. Sapucaia nuts). Flere arter leverer gavntræ.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig