Leander Starr Jameson

Faktaboks

Leander Starr Jameson
Født
9. februar 1853
Død
26. november 1917

Artikelstart

Leander Starr Jameson var en britisk politiker i Sydafrika. I 1889 blev han forretningsfører i British South Africa Company, der var ledet af Cecil Rhodes.

Jameson anførte i december 1895 en bereden styrke, der trængte ind i Transvaal med det mål at vælte boerrepublikkens regering og skaffe briterne kontrol med de store guldreserver i området. Angrebet, The Jameson Raid, slog fejl, og Storbritannien tog officielt afstand fra det. Rhodes måtte træde tilbage som premierminister for Kapkolonien, og Jameson blev idømt 15 måneders fængsel, hvoraf han dog kun afsonede de fire.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig