Las Palmas, spansk provins på De Kanariske Øer omfattende øerne Gran Canaria, Fuerteventura og Lanzarote; 4066 km2, 1.010.511 indb. (2005). Las Palmas er en af Spaniens tættest befolkede provinser. 378.628 indb. bor i byen Las Palmas, som er største by på Gran Canaria og hovedsæde for provinsen.

Faktaboks

Også kendt som

Las Palmas de Gran Canaria

Las Palmas by blev grundlagt i 1478 omkring havnen Puerto de La Luz, i dag en større industrihavn, og byens historiske del er en attraktion for de mange turister, der årligt besøger Gran Canaria, især den gamle bydel Vegueta med domkirken Santa Ana fra 1497. Las Palmas blev besøgt af Christoffer Columbus i 1492.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig