Faktaboks

Lars Munck
Født
1976

Lars Munck, f. 1976, dansk illustrator og storyboardtegner. Efter uddannelse ved Designskolen Kolding med afgang i 2005 blev Lars Munck storyboardtegner i den danske filmbranche.

Senere illustrerede han billedbøger og blev kendt for sin storyboard-dagbog Flugten til Hollywood (2007), der blev publiceret i dagbladet Politikens søndagstillæg.

I 2008 illustrerede Lars Munck den svenske forfatter Lennart Hellsings (1919-2015) miljøsatiriske bog Welams vädermödor.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig