Larry King

Faktaboks

Larry King

Lawrence Harvey Zeiger

Født
19. november 1933, New York, USA
Død
23. januar 2021, Los Angeles

Larry King var en amerikansk tv- og radiointerviewer. Larry King blev verdenskendt for sit daglige talkshow 1985-2010, Larry King Live, på CNN. Han var respekteret for sin indsigt og evne til at gå i dybden trods talkshowets ellers lette stil. Larry King modtog stort set alle journalistikkens priser, og han optrådte (som sig selv) i talrige film og tv-serier.

Larry King Live var det første program, hvor seere overalt på kloden kunne ringe spørgsmål ind til de interviewede politikere, sportsfolk, filmstjerner mv. Tilsvarende var The Larry King Show fra 1978 det første radioprogram, hvor lyttere fra hele USA kunne ringe ind. King kørte begge programmer 1985-94, hvorefter hans tv-program også blev udsendt over radio.

Larry King sluttede sin karriere i 2010 og blev afløst som talkshow-vært på CNN af den britiske journalist Piers Morgan (f. 30.5.1965).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig