Laki

Artikelstart

Laki, vulkanområde i det sydlige centrale Island. Ved et meget voldsomt udbrud i 1783, der varede 4-5 måneder, flød mere end 4 km3 basaltisk lava ud og dækkede 500 km2. Igennem dalstrøg nåede lavastrømmene mere end 60 km væk fra udbrudsstedet, som var en 30 km lang spalte, der dannedes under stærke jordskælv ved udbruddets begyndelse.

Området fremstår i dag som en række af mere end 100 små vulkankegler kaldet Skaftåens Kraterrække.

Se også vulkaner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig